HF - Højere forberedelseseksamen (2 år)

Hf er en almendannende og studieforberedende uddannelse, der giver dig en ny viden inden for flere fagområder. For at sikre dig en god start er der i begyndelsen af det første halve års undervisning indlagt et særligt introduktionskursus (ca. 4 uger), der går på tværs af fagene.
Undervisningen kan foregå både som klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde, opgaveskrivning og værkstedsundervisning. I værkstedsundervisningen bliver du f.eks. trænet i studieteknik og metodisk arbejde.
I uddannelsens sidste halve år skal du aflevere en individuelt udarbejdet større skriftlig opgave.
På Frederikshavn Gymnasium er der også mulighed for, at HF-klasserne kan komme på studieture. Endvidere har vi vores helt særlige HF-Søfart uddannelse, som du kan læse meget mere om her på vores hjemmeside.
På skolen får du tilbudt rådgivning og vejledning, mens du går på skolen. En af dine lærere vil fungere som tutor og derved følge og rådgive dig gennem dit uddannelsesforløb.
Gennemsnitsalderen i en HF-klasse er som regel højere end i en stx-klasse.
Læs mere
Læs meget mere om HF generelt, herunder optagelse, økonomi (SU), uddannelsesforløbet, fagene m.v. på Uddannelses guiden:
http://www.ug.dk/uddannelser/gymnasialeuddannelser/hoejere_forberedelseseksamen_hf.aspx





