Fester og cafeer

På Frederikshavn Gymnasium holder vi byens bedste fester og hyggeligste caféarrangementer. I løbet af skoleåret holdes en række forskellige fester, hvor formen varierer. Nogle gange er der diskotek, andre gange livemusik. Nogle gange klæder vi os ud, nogle gange skal gallatøjet frem, og nogle gange møder vi bare op i helt almindeligt festtøj.
På Frederikshavn Gymnasium & HF-Kursus sætter vi en ære i at holde fede fester, som er trygge for alle deltagerne. Som festdeltager har du derfor et ansvar, dels naturligvis for din egen opførsel, men også for dine kammerater og medstuderende. Opfør dig på en måde, så du kan se dig selv i øjnene den efterfølgende dag, udvis hensyn, tænk over dit alkoholforbrug og respekter skolens regler.
Ud over festerne holdes der forskellige caféarrangementer, hvor der også kan være livemusik. Disse caféarrangementer holdes typisk fredag eftermiddag, hvor der er mulighed for at hænge ud med klassekammerater og venner fra andre klasser efter en hård skoleuge.
Bemærk: Kun skolens elever har adgang til fester og caféarrangementer. Der er indgangskontrol til festerne, og der er naturligvis vagter til stede under hele festen. Der kan forekomme alkoholtest i indgangen, og du vil blive afvist, hvis du møder meget beruset op. Det er naturligvis strengt forbudt og en meget alvorlig forseelse at medbringe enhver form for euforiserende stoffer til gymnasiefesterne.
Glæd dig til den næste fest!!!





