Seneste nyt

19/04 2012
En karavane af musik på besøg fra Aalborg Læs mere
13/04 2012
Det store awardshow nærmer sig med hastige skridt Læs mere
10/04 2012
Høvdingeslaget blev udkæmpet fredag d. 13/4 Læs mere

Almen studieforberedelse på tværs af klasser

25/11 2011

Viden på tværs i december

I løbet af et stx-forløb på Frederikshavn Gymnasium & HF-Kursus møder alle eleverne faget "almen studieforberedelse" (AT). Faget sætter en faglig "sag" i centrum for et længere koncentreret forløb, hvor der ikke er andre fag på skoleskemaet.

I december 2011 skal 1g-eleverne igennem deres andet AT-forløb, og her er der virkelig lagt op til at skabe viden på tværs; det være sig dels på tværs af klasser og dels på tværs af fag.

Onsdag d. 30. november mødes alle 1g-eleverne i festsalen, og her vil en række af skolens lærere præsentere en række spændende undervisningsforløb, som eleverne kan vælge imellem. Blandt de spændende forløb kan nævnes "vild med sprog og dans", "fysikken i musikken", "Danmark i krig", "ungdomskriminalitet" og meget, meget mere.

Efter at have hørt korte oplæg om de mange forløb får alle eleverne mulighed for at ønske forløb i prioriteret rækkefølge, og på baggrund af disse ønsker sammensættes der AT2-hold på tværs af alle klasserne. AT-forløbet slutter med, at eleverne afleverer et skriftligt produkt, inden de med god samvittighed kan nyde julefreden.