Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus · Kærvej 1 · 9900 Frederikshavn · Tlf.: 98424433 · kontakt(at)frhavn-gym.dk · CVR: 29553475


Science Akademi Nord

Der arbejdes ivrigt med fremstilling af laktosefrit mælk på Science Akademi Nord
26/01 2012

Science elever fremstiller laktosefrit mælk

Fire 2g-elever fra Frederikshavn Gymnasium & HF-Kursus er i dette skoleår tilknyttet Science Akademi Nord, der er et talentprojekt for elever med særlig interesse indenfor naturvidenskabelige fag. Ahmad, Sofie, Charline og Trine fra hhv. 2s, 2t og 2r var i uge 3 på besøg på Htx-Frederikshavn (EUC NORD), som lagde hus til akademiets anden session. Én af eleverne skriver følgende om dagens oplevelser:

Den 18. Januar var vi 4 naturvidenskabelige 2g-elever der deltog i Science Akademi på HTX Frederikshavn. Dagens emne var laktosefrit mælk, hvilket vi sammen med omkring 30 andre elever fra 4 andre nordjyske gymnasier skulle fremstille.

Programmet startede ud med en præsentation og en kort teoretisk gennemgang af fordøjelsessystemet, sukkerstoffer og enzymer. Efterfølgende gik vi med en arbejdsmakker fra en anden skole i laboratoriet, hvor vi brugte de næste par timer på at finde frem til den mest effektive måde at fremstille laktosefrit mælk på. Til slut samlede vi op på de resultater vi havde fået og fremlagde for de andre deltagere.

Det var en rigtigt spændende og sjovt forsøg, og jeg synes jeg fik rigtig meget ud af den arbejdsmetode vi brugte, hvor det var os selv der skulle prøve os frem til den mest effektive opstilling.  Alt i alt en udfordrende, spændende og lærerig eftermiddag.
Sofie Dannesbo 2s

I de kommende måneder skal Science eleverne igen i aktion på Brønderslev Gymnasium, Aalborg Universitet og Dronninglund Gymnasium. Her bliver der bl.a. fokus på partikelfysik og Atomic Force mikroskopi.


Siden blev udskrevet fra: http://www.frhavn-gym.dk/nyheder/vis/article/science-akademi-nord/ Udskrevet kl. 09:02 - fredag d. 18. maj 2012