Seneste nyt

15/05 2013
Onsdag den 15. maj var den sidste normale skoledag for afgangseleverne Læs mere
07/05 2013
Fredag den 3. maj 2013 blev årets Gallafest afholdt Læs mere
29/04 2013
Vinderne af høvdingbold 2013 samt bedste udklædte hold fik deres præmie Læs mere

Ærefuld fritidsdyst

10/04 2012

Høvdingeslaget blev udkæmpet fredag d. 13/4

Gymnasiets elever mødte hinanden i 41 kampe i Høvdingebold fredag eftermiddag d. 13. april 2012.

Eleverne på Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus valgte en utrolig aktiv fredag eftermiddag.

Så snart sidste time var ringet ud, så stod 26 af skolens klasser på hovedet for at finde i det rigtige udstyr inden den årlige kamp om æren i Gymnasiets Høvdingebold-Cup blev skudt i gang.

Ud over 26 klassehold bød lærerne og TAP’erne op til dans, så det blev en virkelig heftig eftermiddag med hele 41 opgør inden klokken blev 18.00 og vinderen kunne kåres.

I år havde pedellerne bygget en tribune i sportshallen og det gav en god samling på de mange elever, som støttede op omkring deres kammerater på banen.

Sidste kamp blev fløjtet af efter planen 17.59 og i år var det 2.u der kunne trække sejrstrøjerne på.

2U sikrede sig sejren efter en række tætte opgør, hvor høvdingene ofte endte med at klare ærterne selv som eneste banespillere.

Sidste års vindere 3Y måtte lide den tort at blive slået ud i semifinalen - af netop 2.u.

Sidste år var det lige modsat, den gang var det 3Y, der var sejrherren over 2u, der dengang naturligt nok kun var 1 g’ere.

- Det er selvfølgelig mest sjov - i hvert fald lige til æren er på spil, siger arrangementsleder Birgit Munch, der sammen med kollegaen Leif Havelund og 3Y, stod for arrangementet.

Og der blev virkelig gået til vaflerne på banen. De fleste spillere kæmpede indædt om bolden - og om sejren.

2 u blev behørigt hyldet på gymnasiets samling torsdag - og det samme blev vinderne af den mest smagfulde udklædning.

- Der var rigtig mange fine og kreative udklædninger, navne og musikvalg - og det skulle selvfølgelig også præmieres , siger Birgit Munch.


Hermed de 3 nominerede klasser:

1d:Plejehjemmet. Musik: Beach boys – Wouldn’t it be nice
3s: The Cilit Bang. Musik: Se her kommer mutter med kost og spand
1e: The Cavemen. Musik: Flintstones Theme


De kreative vindere blev 1e af"bedste udklædning" musik/ide og udklædning var bare perfekt.