På Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus har vi et korps af gymnasievejledere. Studievejlederne er lærere, der som en del af deres arbejde har til opgave at vejlede dig i dine studier. Vejledning kan være mange ting! De fleste bruger studievejlederne til at vælge den rigtige studieretning, få overblik over valgfag, tale om muligheder for uddannelse efter gymnasiet, hjælp i forbindelse med SU el.lign.

Du kan imidlertid også kontakte vores studievejledere, hvis du har brug for vejledning i forbindelse med private forhold. Nogle gange kan der ske nogle ting i dit liv, som også har indflydelse på din skolegang, og i sådanne tilfælde er gymnasievejlederne altid parate til at tage en samtale med dig.

Det er også studievejlederne (eller en fraværsinspektor), som kontakter skolens elever, hvis de har for meget fravær, hvis de forsømmer skriftlige afleveringer, eller hvis lærerne observerer ændringer i arbejdsindsatsen eller trivslen i hverdagen.

Studievejlederne kan også hjælpe med spørgsmål om udlandsophold efter gymnasiet, studielån, brobygning o.s.v.