Der er mange muligheder for uddannelse allerede efter 9. eller 10. klasse. En af dem kunne være at begynde i gymnasiet og tage en studentereksamen (stx).

På STX får du en bred viden om en masse forskellige ting, og du lærer at undersøge ting og samle ny viden ind. Man kan ikke lære alting udenad. Derfor er det også vigtigt at lære, hvordan man hurtigt finder rundt i nyt stof. Undervisningen på Frederikshavn Gymnasium er derfor både almendannende, problemorienteret og studieforberedende.

Med en stx-eksamen i bagagen har du et solidt fundament for dit videre liv og din karriere. Du sammensætter selv din uddannelse med dit valg af studieretning, og her kan du vælge mellem en naturvidenskabelig, en samfundsfaglig, en musisk eller en sproglig retning. Stx er den ungdomsuddannelse, der åbner de fleste døre til videregående uddannelser efter endt studentereksamen.

På Frederikshavn Gymnasium kan du vælge dem en "almindelig" 3-årig stx eller den særlige fireårige maritime stx. 

Scrol længere ned for at blive klogere på studieretningerne, få indblik i studiemiljøet og møde vores elever og lærere. Eller se vores nyeste film.

Se vores videopræsentation af STX-uddannelserne på Frederikshavn Gymnasium og bliv klogere på studieretninger, fag, aktiviteter på stx, tilbud udenfor skoletid og meget mere.

STX starter med et grundforløb på 3 måneder. Undervejs i grundforløbet skal du tage stilling til, hvilken studieretning, du ønsker. Det er vigtigt, at du vælger ud fra dine interesser og fremtidsplaner, således at du får sammensat det STX-forløb, der passer bedst til dig. 

Når du starter i STX i august måned placeres du i en midlertidig klasse. Sammen med din midlertidige klasse har du en række obligatoriske fag (f.eks. dansk, engelsk, matematik og samfundsfag), og derudover får du lov at smage på en række forskellige studieretningsfag i de såkaldte "profilforløb". Fokus vil være på at skabe en GOD start på dit gymnasieforløb, og derfor vil der også være tilrettelagt forskellige sociale aktiviteter.

Efter grundforløbets afslutning (november) dannes der nye klasser, som er baseret på studieretningsvalget. De klassekammerater, som du får i resten af dit stx-forløb, har således samme faglige interesser som dig selv.

Igen i år har du mulighed for at gå på Sportsakademiet med planlagt morgentræning.

På disse sider kan du læse meget mere om, hvad en studieretning er for noget, samt hvilke studieretninger, du kan vælge imellem på Frederikshavn Gymnasium. Du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte skolens kontor eller én af vores studievejledere med spørgsmål af enhver art.

KLIK HER for at finde en praktisk oversigt over studieretningerne for skoleåret 2023-24.

Hvis du mangler hjælp til at overskue, hvilke videregående uddannelser du får adgang til med de forskellige studieretninger og valgfag, så er der hjælp at hente i Adgangskortet

God fornøjelse med valget - vi glæder os til at se dig til tre spændende og lærerige år.

Når du har valgt en studieretning, skal du muligvis også vælge valgfag. Her er det lidt forskelligt fra studieretning til studieretning hvilke muligheder, du har. Det skyldes, at der er visse krav fra undervisningsministeriet til fagsammensætningen i din uddannelse: Den skal i nogen grad være bred og alsidig. Tjek studieretningsbrochuren for yderligere information. Når du starter i gymnasiet får du også grundig orientering om valgfag. Men du kan da godt begynde at overveje, om det kunne være spændende at have f.eks. psykologi eller astronomi, eller hvad med naturgeografi eller erhvervsøkonomi? Test

Klik for at se mere om, hvem du kan rette dine spørgsmål til:

Se mere her