Skolestart 2026

Mandag d. 10. august 2026 starter 11 nye klasser på Frederikshavn Gymnasium

  • 7 stx-klasser (G1 - G7)
  • 2 hf-klasser (1.p, 1.q)
  • 1 maritim hf-klasse (1.n)
  • 1 3-årig HF Struktur (1.z)

Alle nye elever møder kl. 8.20 i skolens festsal (lige ved hovedindgangen). 

Efter en fælles modtagelse skal eleverne ud i deres klasser, hvor de skal møde de nye klassekammerater, deres klasselærere og deres opstartstutorer fra 2. / 3. årgang. De glæder sig alle sammen rigtig meget til at tage imod jer.

Den første skoledag er der fokus på det sociale. Klassen skal rystes sammen og I skal lære hinanden godt at kende.

Du skal ikke have frokost med på første skoledag. Vi tænder op i grillerne i parken bag gymnasiet og lægger pølser på grillen (der er både pølse med svine- og kyllingekød, samt veganske pølser)

Vel mødt på Frederikshavn Gymnasium mandag d. 10. august.

Skolens kontor har sidste åbningsdag inden sommerferien onsdag d. 1. juli, hvor kontoret er åbent 8.00 - 12.00
Efter sommerferien er første åbningsdag tirsdag d. 4. august.