Aaaa

Brobygning 10. klasse
Uge 47 - hvert år. Enkelte 9. kl. elever og efterskoler. Forløbet giver intro til både stx og hf.
Formål:
Brobygning til stx/hf i 10. klasse er af 2 eller 3 dages varighed. Formålet er, at du skal udbygge dit kendskab til stx/hf-uddannelsens indhold, fag og arbejdsmetoder i forhold til dine erfaringer med brobygning fra 8. og 9. klasse.
OBS! Det kan forekomme, at stx og hf holdene slås sammen til ét hold, afhængigt af antal tilmeldte elever.
Forløbet giver intro til både stx og hf.
Indhold:
Du kommer til at følge et forløb tilrettelagt specielt for dig, hvor du kommer til at opleve stx og hf's arbejdsformer, miljø og krav, så du kan afprøve dig selv i forhold til uddannelsen. Brobygningsforløbet indeholder timer i fællesfag, fx engelsk og matematik samt en række andre fag. Du får en orientering om stx/hf-uddannelsen af en studievejleder. Du vil også komme ud og overvære undervisning i en af de nuværende 1.g-klasser og møde elever, der går på skolen.
Arbejdsform:
Der stiftes bekendtskab med en række af gymnasieskolens arbejdsformer, fag og emner. Du møder lærere og elever fra stx/hf-uddannelserne og får indtryk af livet og de mange tilbud på skolen, både i og udenfor skoletiden.
Mødetid:
Mandag-tirsdag eller onsdag-fredag: Kl. 8.15 / 9.00 - 14.30. Den første dag skal du møde i kantinen kl. 9.00, de øvrige dage kl. 8.15. Indgang via skolens hovedindgang. Fra forhallen går du ned ad trappen til skolens kantine.
Transport:
Nord for Frederikshavn: Skagensbanens tider passer med skolens ringetider. Det tager ca. 12 minutter at gå fra stationen til skolen.
Sæby: Skolebus fra Sæby (rute 973x) holder foran døren (8.10). Om eftermiddagen benyttes stoppestedet ved rådhuset (rute 73).
Sindal / Østervrå: Rute 77 eller 75. Holder lige i nærheden af skolen.
Kantine:
Der er mulighed for at købe sandwich, salat og andre forskellige frokostretter. Der er også mulighed for at spise medbragt mad (der findes køleskab og mikroovn i kælderen ved kantinen, som kan benyttes af både elever og gæster).
Øvrige informationer:
Kontaktperson: Sekretær Laila Olesen (ol@frhavn-gym.dk) tlf. 98 42 44 33.
Ansvarlig: Uddannelsesleder Per Høberg (pe@frhavn-gym.dk) tlf. 98 42 44 33.
