Når du skal søge information på Internettet, f.eks. i forbindelse med tværfaglige opgaver, projektarbejde eller større skriftlige opgaver, så har skolen en række hjælpeværktøjer til dig.

Hver elev har et såkaldt "uni-login" (tildeles ved indmeldelse på skolen), som giver adgang til onlinedatabaserne skoda, faktalink og infomedia. Her kan du f.eks. finde en tematisk oversigt over en lang række områder, som der ofte arbejdes med i undervisningen (faktalink), ligsom du kan søge i databaserne for alle de store aviser og dagblade i Danmark (infomedia). Hvis du har mistet eller glemt dit uni-login skal du henvende dig på skolens kontor. Det er vigtigt, at du kender dit uni-login - du skal nemlig også bruge det til eksamen.

Du kan også altid søge information og materiale via Frederikshavn Bibliotek eller den landsdækkende internetportal bibliotek.dk.